Er det dyrt at komme til Anholt?
Nej det koster måske lidt mere end at komme til Randers, men det kommer igen an på hvor man rejser fra.
Er Anholt uge 30 et rangliste stævne?
Nej
Hvad koster træffet?
Selv træffet koster 390 kr. Dertil kommer færgebillet, mad og eventuel overnatning på Camping Pladsen. Kitetræffet sørger for et fælles campingpas for alle tilmeldte her ud over skal der betales 50 kr. pr. dag pr. person for at overnatte på campingpladsen, det koster normalt 70 kr. pr. nat men vi får en speciel surferpris. Ligesom du jo sparer et campingpas til 110 kr, da vi har et fælles campingpas.
Hvorfor koster det 390 kr.?
Noget skal det jo koste. Annoncering for arrangementet, drift af websites, sms gateway, transport af trailere med kitetræf udstyr, færgebillet for trailer, sprut til grillfest, Asti til velkomst, knæklys til Lysfesten og meget mere koste lidt og vi vil helst have at arrangementet kan hvile økonomisk i sig selv, hvilket det ca. gør nu. Arrangementet er non profit idet vi bruger alt hvad der kommer ind på løbende at forbedre træffet. Desuden sponsorere vi Anholt Børns Udenøs Aktiviteter med et anseeligt beløb hvert år.
Hvordan betaler jeg?
Mobilepay 40592386, helst en betaling pr tilmeldt med tydeligt navn, betaler du for en anden så skriv det i kommentaren i Mobilepay.
Kan jeg få pengene retur hvis jeg fortryder?
Nej ligesom ved koncerter, biografer, kultur og sportsbegivenheder i øvrigt kan vi ikke tilbyde at tilbagebetale pengene når du først er meldt til. Vi bruger løbende de penge der kommer ind til at forbedre årets kitetræf og kan således ikke tilbyde at tilbagebetale dem hvis du af en eller anden grund alligevel ikke kan deltage. Vi kan til gengæld godt ændre navn og mobilnummer hvis du giver din billet videre tl en anden.
Hvor tit sejler færgen til Anholt?
Færgen sejler 1 gang om dagen, dog 2 gange lørdag.
Hvordan tilmelder man sig?
Se under menupunktet tilmelding
Hvor mange deltager forventes i år?
Normalt er vi mellem 150 og 200 deltagere
Er der langt fra campingpladsen til surfstranden?
Afhængigt af vinden, 20 meter til den ene strand 500 til den anden
Er der vind på Anholt i uge 30?
Nu stormer det jo ikke helt vildt i Danmark i uge 30 men der er typisk vind til at komme på vandet 4 til 5 gange på en uge, nogen gange mere. Det er ikke altid det pivstormer men os der har været med siden det startede i 2001 har selv på stille år været på vandet mindst 5 gange. Peter Frank når vel ud 20 gange i snit selv på et lidt stille år.
Skal man have sin bil med til Anholt?
Nej det koster mere end 3500 kr. med færgen og du har intet at bruge den til på Anholt. Men tag gerne en cykkelvogn med til dit udstyr, det er ikke hver dag man kan sejle på campingstranden.
Skal man reservere plads på færgen?
Ja køb dine billetter i god tid, typisk bliver biletterne til weekend afgangene omkring uge 30 udsolgt ret tidligt.
Sker der noget i byen på Anholt?
Der er altid levende musik flere steder og tit direkte Ibiza stemning i uge 30.
Er det besværligt at komme rundt på øen?
Nej alting sker i en radius på 500 meter fra havnen og campingpladsen, vil man se resten af øen kan man gå eller leje en cykel. En cykkelvogn er praktisk til at komme rundt til nogle af de strande der ligger lidt længere væk.
Hvordan får man al sin bagage med fra Grenå til Anholt Camping?
Enten finder du et par store trækvogne eller du læsser dit gear direkte fra bilen i Grenå over på den store bagagevogn der bliver kørt ombord på færgen og af på Anholt, herefter hyrer du Anholt taxa eller vognmanden til at kører jeg til campingpladsen. I kan også leje et bur for 65 kroner på færgekontoret, det er en europalle med trådsider, den kan I læsse så højt i vil, den bliver så læsset af på Anholt hvor I kan hyre vognmanden til at kører den ned til campingpladsen. Campingpladsen ligger 400-500 m fra færgen.
Der er en campingkiosk hvor man kan få noget, en Lille lækker købmand på havenHavnekiosk hvor man kan få meget og en brugs hvor man kan få stort set alt.
Kan man have sin familie med til Anholt?
Det er der en del der praktisere med godt resultat hvert år. Typisk er der 20-30 kitebørn fra 0-14 år og træffet er i høj grad lagt an på børnefamilier med hyggelige fællesaktiviteter, skattejagt, skimboard konkurrence, havfruesømning, Guldgravning, lodtrækningspræmier til alle børn mm.
Hvordan bor man på Anholt?
De fleste bor i telt på campingpladsen hvis de ikke lige har en båd, enkelte vælger at booke et sommerhus, selvom det ikke altid er helt let. På campingpladsen bliver der reserveret et særligt område til surferne. Hvis du vil bo i vores surferområde på Campingpladsen kan du bare møde op uden reservation. Der er et fælles campingpas i kiosken som du kan melde dig på. Vil du bo mere fredeligt nede i skoven må du tage den med Campingpladsen.
Det er utroligt individuelt nogen sidder på jorden i en uge, andre tager stole og borde og små skabe med! Alle har dog brug for tallerkner, kopper, glas, bestik skåle, gryder og andet. Der er strøm på pladsen men det kræver tit en lang forlængerledning og måske også lidt held at finde et udtag. Der er også et lille fælleskøkken med kogeplader ovn og vask, men der er tit tryk på så tag en lille Trangia eller gasblus med. Du kan også kører den dyre stil og spise tre gange om dagen på øens mange spisesteder så behøves du bare et lille telt og en sovepose!. For mere om at campere i telt, tjek Youtube eller Google, emnet er bredt og godt beskrevet!
Fordi redaktøren ikke har fundet på flere spørgsmål